
Om Anca Larsen
Jeg er certificeret coach og arbejder med mennesker i perioder med forandring, pres eller tvivl – som ønsker at stoppe op, skabe klarhed og finde retning i deres næste skridt.
Med mere end 14 års erfaring fra digitale og kommercielle roller har jeg arbejdet i krydsfeltet mellem forretning, teknologi og mennesker – ofte tæt på ledelse og beslutningstagning i miljøer med høje krav, højt tempo og stort ansvar.
Her har jeg set, hvor meget der er på spil, når ambitioner, forventninger og indre tvivl begynder at trække i forskellige retninger.
I dag er jeg i gang med en ICF-akkrediteret videregående coachuddannelse på PCC-niveau, hvor jeg fordyber mit arbejde med de internationale kernekompetencer inden for coaching.
Om mig – Coach Anca Larsen
Perspektiv
Jeg er selv flyttet til Danmark og kender indefra følelsen af at skulle finde sin plads i nye omgivelser – både professionelt og personligt. Den erfaring har givet mig en særlig opmærksomhed på identitet, tilhørsforhold og de indre processer, som ofte ligger under overfladen.
Jeg arbejder ofte med mennesker, der udefra fremstår kompetente og succesfulde og har styr på det meste i deres hverdag – men som indeni kan opleve tvivl, pres eller en fornemmelse af, at noget ikke helt stemmer.
Mennesker, der er vant til at tage ansvar og præstere – men som savner et rum til at stoppe op, mærke efter og få kontakt til det, der virkelig betyder noget for dem, så de kan træffe valg, der føles mere ægte og meningsfulde.
Om mig – Coach Anca Larsen
Min tilgang er rolig,
nærværende og struktureret.
Jeg tror ikke på hurtige svar eller standardløsninger. Ofte handler det ikke om at finde det rigtige svar med det samme, men om at skabe plads til at forstå det, der ligger bag – dine tanker, mønstre og det, der faktisk er vigtigt for dig. Derfor skaber vi et roligt og fokuseret rum, hvor du kan stoppe op, få nye perspektiver og begynde at se din situation med større klarhed.
Sammen arbejder vi med det, der fylder for dig lige nu – i et roligt tempo og med nærvær i samtalen. Der er plads til pauser, refleksion og til at udforske det, der ikke altid er tydeligt, samtidig med at vi bevarer en klar retning i processen.
Coaching hos mig handler ikke om at blive “fikset”, men om at skabe klarhed, retning og bevægelse. Jeg ved, hvordan det føles at stå et sted, hvor næste skridt ikke er tydeligt, og hvor det kan være svært at navigere alene.
Det siger klienter
Et indblik i oplevelsen af at arbejde sammen med mig
Oplev coaching i praksis
Hvis du er nysgerrig på, hvordan coaching kan hjælpe dig videre, er du velkommen til at booke en afklarende samtale via mit eksterne bookingsystem.
Samtalen tager udgangspunkt i det, der fylder for dig, og giver dig mulighed for at opleve, hvordan jeg arbejder – samtidig med, at du får afklaret eventuelle spørgsmål og en fornemmelse af samarbejdet.

